Kategorier

Hvordan du kan annoncere din blog

I fortsættelse af artiklen “Hvordan du kommer godt i gang med en blog” lovede jeg en artikel om hvordan du annoncerer din blog. Artiklen blev lidt forsinket i forhold til den lovede tid, allerede om tirsdagen, så det fortæller lidt om, at hvis du lover en artikel er du næsten nødt til at skrive den på forhånd, og så udskyde udgivelsen via Udgiv-funktionen… :-)

Først og fremmest vil jeg anbefale, at du har mindst to eller tre indlæg før du begynder at annoncere din blog. Dybt personligt valg, og argumentet for dette valg er, at der gerne skulle være et indhold på din blog når du begynder at fortælle om den.

Hvis folk kommer til en tom blog, uden indhold, vil de hurtigt forlade den igen, og da mange husker værdiløse sider bedre end de gode, så kommer de næppe igen.

Når du nu har skrevet et par artikler kan det være gavnligt at opsætte en Facebook-side for din blog. Du kan lave lige så mange sider som du har blogs, og du kan jo altid annoncere din nye Facebook-side fra din egen profil, og derved skabe yderligere opmærksomhed om dit indhold.

Ligeledes er det også min anbefaling at du bruger Twitter til at fortælle om dine artikler. Dér er det mindre vigtigt at vente, for hvis din artikel er direkte relevant for dem der følger dig på Twitter sidder de ikke nødvendigvis og læser hele din blog. Dér vil mange typisk tilføje til Favoritter eller Bogmærker, og derved har du allerede vundet en del, hvis du har skrevet noget som er relevant for dine Twitter-læsere.

Linkbuilding findes under mange former, noget jeg også tidligere har behandlet ovre på bloggen SEO for begyndere. Den vigtigste ingrediens, som mange ikke bruger, er signaturer i indlæg på nyhedsgrupper. Ikke fordi hvert enkelt link tæller specielt meget, men ganske enkelt fordi hvis det du i forvejen skriver på de pågældende nyhedsgrupper er interessant, så klikker folk videre til den side du annoncerer.

Når den slags signaturer skifter, så opdager mange, at der er noget nyt og spændende, og det kan altsammen give god trafik.

Husk, at når du opbygger trafik, så handler det først om at få de første 100 daglige besøgende, derefter de første 500, og så videre. Forsøger du at skabe meget trafik allerede fra dag ét taber du hurtigt pusten hvorimod det er nemmere først at skaffe den gode trafik, som viderebringer dine budskaber, hvorefter du kan starte op på den mindre personlige vinkel, som i princippet er at skyde med spredehagl.

Alliancer er vejen til god trafik – det må du hjertens gerne bringe videre. God weekend til alle. :-)

2 comments to Hvordan du kan annoncere din blog

  • [...] om fordele og ulemper ved enten hosting på egen server eller Blogger), men også hvordan du annoncerer din blog. I dag er emnet at fortælle hvordan du vedligeholder din blog. Inspiration findes overalt Den [...]

  • En lille skrivelse omkring min sprøde opstart på bloglivet.
    1. genåbnede min egen facebook, skrev på min wall at lystede folk det, skulle de endelig kigge forbi.

    2. Fik mine venner til at anbefale min blog på deres facebook

    3. har forsøgt at melde mig ind i danske blogs men der er 200 dages ventetid.

    4. har fulgt andres blog, har sent en sød kommentar, hvis jeg har kunnet lide noget fra deres side. Måske vækker jeg deres nysgerrighed

    Jeg er desværre ikke så god til teknik, så har måttet benytte en skabelon til min blog, det ser ikke så prof ud, men nu gælder det om at finde læsere. Har haft knap 6000 besøg på 17 dag, hvilket jeg er super glad for

Leave a Reply

  

  

  

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>